Jeg tror på, at vi som mennesker er født med et formål.
Et formål, der dybt forankret i vores hjerter og kalder på at blive erkendt. Desværre bliver dette kald ofte overdøvet af støj og gamle overbevisninger, der sniger sig ind.
For at virkelig lytte til dette kald, må vi minimere støjen, både omkring os – men også inden i os.
Yoga & Ayurveda giver os stærke værktøjer til at skabe balance i vores liv – både indvendigt og udvendigt – så vi kan indrette vores liv efter hjertets kald.
Siden 2011 har jeg med passion undervist i yogaens og ayurvedaens videnskaber, og det ville være en ære for mig at hjælpe dig med at finde ind til dit indre kald.
Mit første møde med yoga fandt sted, da jeg var 14 år gammel. Jeg er født og opvokset i Thy ind i en familie, hvor sport fyldte meget. Indtil jeg var 11 år, brugte jeg det meste af min fritid på at spille håndbold, fodbold eller dyrke gymnastik. Men da jeg var 11 år gammel, var jeg i en ulykke, der blev startskuddet til en omfattende healingssrejse, der førte mig ind i yogaens mystiske verden.
Yoga blev min vej til healing allerede som 14-årig. Et års tid senere, mens jeg gik på efterskole, underviste jeg for første gang i yoga til mine medelever, og i det øjeblik råbte mit hjerte højt, og et frø blev sået. På mange måder blev det klart for mig, hvilken vej jeg skulle gå.
Men på trods af denne klarhed har jeg måttet tage omveje, følge andre overbevisninger og lade mig friste af skøre ideer, jeg fik undervejs – også selv efter at have gennemført min første uddannelse.
Jeg gennemførte min første yogalæreruddannelse, da jeg lige var fyldt 22 år i 2011. I begyndelsen af min yogakarriere var min praksis og undervisning baseret på Ashtanga yoga – en udfordrende og givende praksis, som jeg udførte hver eneste dag. Men efter nogle år begyndte jeg at vågne op med smerter, og angst begyndte at fylde mit sind. Jeg indså, at min yogapraksis ikke længere fungerede for mig, og jeg vidste, at jeg måtte ændre noget.
Jeg greb fat i den ayurvediske videnskab og ændrede min yogapraksis til at være baseret på Anusara yoga.
Det var en healende rejse for min krop, som jeg aldrig havde troet mulig.
Min tilgang til yogapraksis er nu inspireret af Anusara og Ayurveda. Disse to traditioner har beriget min forståelse af yoga som mere end blot fysiske øvelser. De har åbnet døren til en dybere forbindelse med mig selv og universets visdom. Ved at inkorporere principperne fra Anusara og Ayurveda i min undervisning, ønsker jeg at hjælpe mine elever med at opdage deres indre styrke, indre ro og balance.
Hvad der ligger mit hjerte nært nu, er at dele de dybere aspekter af Yogaens fantastiske, dybe univers. At gå på opdagelse i de mere subtile praksisser og tilgange.
Jeg er selv stolt af at have uddannet mere end 100 yogalærere, der nu spreder yogafilosofi og praksis overalt. At se mine elever vokse og blomstre er en kilde til både en stor glæde og tilfredshed. Jeg tror på kraften i at dele viden og skabe et positivt fællesskab, der inspirerer og støtter hinanden
på vores rejse mod selvopdagelse og transformation.
Læs mit CV nedenfor
Udover at være lidt af en nørd, hvad yoga og ayurveda angår, så er jeg også astrologi- og human design-entusiast.
Jeg er løve i soltegn, tyr i måne og skorpion i ascendant. Og så er jeg ⅓ emotionel generator.
Jeg er kæreste med Justin, og sammen har vi to vidunderlige, finurlige drenge, som er min konstante kilde til inspiration og kærlighed, samt min største motivations faktore til altid at stræbe efter at være den bedste version af mig.
Tak for at du er her. Jeg glæder mig til, at guide dig på din rejse.
I dharma, Lunamay Stinee.
YOGA & AYURVEDA CV:
Jeg har siden 2004 taget mere end 20 relevante yoga- og ayurvedakurser og uddannelser, og jeg betragter mig stadig som en Adhikari (helhjertet elev).
Gennem årene har jeg haft den store ære at studere med nogle af verdens bedste undervisere og videregiver med ydmyghed deres omfattende viden, som de har samlet gennem flere årtiers praksis og dedikeret studier.
Jeg har studeret yoga praksis, filosofi, teori og psykologi hos Pranavashy Yoga Shala, Kranti Yoga, Suzanna Faith, Janet Stone, Rod Stryker, Jason Crandell, Kaya Mindlin og Dr. David Frawley – i alt mere end 3000 timers studier og 20 års integration og praksis.
Min hovedsagelige ayurvediske uddannelse er hos Myra Lewin og Dr. David Frawley. Derudover er jeg uddannet kostvejleder og mindful eating instruktør.